Tiden nærmer sig hvor de årlige selvangivelser skal laves.
Det gælder i Danmark, hvor fristen for indgivelse af selvangivelsen normalt er den 1. maj 2010, uanset om du er fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig.
Dansk og fransk selvangivelse 2009.
Tiden nærmer sig hvor de årlige selvangivelser skal laves.
Det gælder i Danmark, hvor fristen for indgivelse af selvangivelsen normalt er den 1. maj 2010, uanset om du er fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig.
Det gælder også i Frankrig, hvor fristen for indgivelse af selvangivelsen for bosiddende normalt er den 1.marts, dog den 31.marts hvis man har erhvervsindkomst m.v.
Typisk er det fornuftigt og til din fordel, at selvangivelsen i begge lande laves under ansvar af den samme person, da det således sikres, at der er konsistens i udarbejdelsen af de to selvangivelser.
Særligt for 2009 er der mange nye og uafklarede forhold, herunder at der nu ikke mere eksisterer en dobbeltbeskatningsaftale mellem de to lande. For mange vil selvangivelsen for 2009 være anderledes end tidligere som følge af at dobbeltbeskatningsaftalen ikke gælder fra den 1.1.2009. Dette gælder også de personer, hvis pensioner er omfattet af den særlige overgangsordning der betyder, at de kan undgå dansk beskatning af deres pensionsordninger i samme omfang som tidligere.
Vi har mange års erfaring med udarbejdelse af danske selvangivelser, herunder især også selvangivelser med udenlandsk indkomst og formue samt selvangivelser for begrænset skattepligtige. Udarbejdelse af selvangivelser er et af vore fokusområder.
Den franske selvangivelse vil blive udarbejdet af en af vore franske professionelle samarbejdspartnere der er expert comptable. Vi står for koordinationen. Den franske selvangivelse vil i år være anderledes for mange igen som følge af ophævelsen af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Frankrig og Danmark. Vi afventer stadig, at Frankrig får gennemført en administrativ creditregel, der i et vist omfang kan give danskere nedslag i den franske skat for skatter betalt i Danmark. Særligt omkring formueselvangivelsen er der mange nye forhold at tage højde for, herunder behandling af fast ejendom beliggende i Danmark.
Kontakt os på info@inwema.dk , hvis du har brug for hjælp til at lave selvangivelse.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.

|