Sitemap

Kontakt os


Services fra Inwema








Bolig i Frankrig








Info om Frankrig








DitFrankrig.dk








Links







Udstationering til Frankrig: Skat af løn under udstationering i Frankrig

Frankrig har i 2004 indført nye gunstige regler for beskatning af ledende medarbejdere der udstationeres til Frankrig. Reglerne kan bruges i op til 6 år.

Indholdet af de nye regler er, at medarbejderen kan undgå at blive beskattet af den del af lønpakken, der skyldes udstationeringen. Man kan altså under visse betingelser undgå at blive beskattet af de tillæg som man modtager som følge af udstationeringen. Dette kan fx være flyttetillæg, udstationeringsbonus, boligtillæg, kompensation for skatteforøgelse, tillæg for forøgede leveomkostninger m.v.

Herudover får medarbejderen fradrag for pensionsindskud i sit hjemland samt fradrag for sociale bidrag.

Dette er interessant, idet Frankrig ikke havde en sådan ordning for udlændinge før, og idet Frankrigs almindelige skattesatser med en marginalskat på ca. 48 % ikke umiddelbart er et lavbeskatningsland for erhvervsaktive.

De franske sociale bidrag er særdeles høje både for arbejdsgiver og ansat. Som udstationeret fra et andet EU-land har man dog mulighed for at undgå de franske sociale bidrag ved at forblive under sit hjemlands sociale sikringssystem. Dette er interessant for Danmarks vedkommende, idet de danske sociale bidrag efter europæisk målestok er små især for arbejdsgiverens vedkommende. Danmark tillader forbliven under dansk social sikring i maximalt 3 år.

En dansk hovedaktionær kan ofte have en interesse i at etablere et fransk datterselskab, hvis der er aktiviteter udenfor Danmark, og personen regelmæssigt opholder sig i Frankrig.

Dette skyldes primært to væsentlige forhold i fransk selskabsbeskatning. For det første anvendes et territorialitetsprincip, hvilket betyder, at driftsaktiviteter udenfor Frankrig ikke beskattes i Frankrig. For det andet har Frankrig under visse betingelser indført skattefrihed i de 2 første regnskabsår for nystiftede selskaber.

Selv for personer der er bosat i Danmark kan mange af disse fordele også opnås gennem en splitaflønning mellem Danmark og Frankrig.

Har du brug for mere indgående viden herom, er du velkommen til at kontakte os


Inwema: 9. november 2004

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven