De tidligste indbyggere i Frankrig var stenalderens jægerfolk, som bl.a. boede i huler, hvorfor der findes en del hulemalerier bl.a. i Lascaux. Ca. år 600 f.Kr. grundlagde grækerne Marseilles og hele landet blev efterhånden over mange, mange år beboet og samlet af gallere, romere og frankere. Ved Karl den Stores død faldt Frankerriget fra hinanden og magten lå hos feudal herskere, hvis landområder efterhånden blev sammenlagt under Capetingerne (år 987-1328).
Ved slutningen af 100 årskrigen måtte England opgive de fleste af deres besiddelser i Frankrig.
Under Kong Ludwig d. 11 (år 1461-83) og de senere konger styrkedes kongernes magt og nåede et højdepunkt under Kong Ludwig den 14 (1643-1715).
Men magten og især stor ødselhed ved kongehoffet og samtidig stor fattigdom blandt den store befolkning førte til mange folkeoprør som kulminerede med den franske revolution i 1789 – henrettelse af Kong Ludwig d. 16 -, som førte til oprettelse af den 1. Republik.
Fra 1799 – 1804 var der under Napoleon et militærdiktatur og under navnet Kejser Napoleon 1. regerede han videre fra 1804 – 14.
Efter Kejser Napoleons fald fulgte en kort periode med Bourbonerne, hvorefter Louis Philippe blev konge og efter hans afsættelse etablereres i 1848 den 2. Republik, hvor Louis Napoleon stod i spidsen for landet. Han gjorde sig selv til kejser Napoleon d. 3. i 1852.
Nederlaget i den Fransk-Tyske krig i 1870 kostede imidlertid hans kejserdømme og det førte til oprettelse af d. 3 Republik.
Efter 1. verdenskrig, hvor landet var stærkt plaget som krigsskueplads og derfor lå hærget og ødelagt hen var genopbygningen af landet nødvendig og kostede mange ressourcer. Under 2. verdenskrig var landet besat af Tyskland og blev igen krigsskueplads for bl.a. befrielsen i 1944. Efter krigen blev den 4. Republik oprettet under regeringschef De Gaulle, men perioden var præget af stor ustabilitet med mange regeringskriser og i 1958 blev De Gaulle præsident for den 5. republik og han fik skabt det stærke præsidentstyre vi kender i dag.
Efterfølgerne Pompidou, Giscard d’Estaing, Mitterand og Chiraq som præsidenter har videreført det stærke præsidentstyre, som alt andet lige har ført til relativ stor stabilitet i landet.
Med baggrund i de dårlige erfaringer fra Europas krigshistorie kulmineret med Tysklands nederlag i 2. verdenskrig førte til at Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i 1956 etablerede en Kul- og Stålunion og dermed et tæt handelssamarbejde, som senere førte til oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF) med deltagelse af flere lande og senere igen De Europæiske Union (EU), hvor over 25 europæiske lande er medlemmer. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
