Sitemap

Kontakt os


Services fra Inwema








Bolig i Frankrig








Info om Frankrig








DitFrankrig.dk








Links







Bolig i Frankrig: Guide til køb af bolig i Frankrig

Nedenstående finder du en kortfattet beskrivelse af processen ved køb af en bolig i Frankrig.

Når et par/ægtepar køber i sameje, er det væsentligt at begge navne figurerer på skødet. Det bør overvejes, om ægtefællen skal beskyttes med fransk ægtepagt og eventuelt, om der skal tænkes på et senere generationsskifte. I særlige tilfælde kan køber være et selskab eller et interessentskab.

Franske mæglere har ikke samme undersøgelsespligter som danske, hvorfor køber selv må undersøge ejendommen. Når du har fundet ejendommen, som du er interesseret i, bør ejendommen derfor besigtiges med en bygningssagkyndig for at konstatere evt. fejl og mangler. Kommunale oplysninger bør også indhentes.

Når slutsedlen underskrives deponeres normalt 10 % af købesummen hos mægler eller notar.

Når en slutseddel er underskrevet, har køber syv dages betænkningstid efter at køber har fået meddelelse herom ved anbefalet brev. Hvis køber ikke foretager sig noget, betragtes handlen som endelig, når de syv dage er gået. Hvis køber fortryder inden udgangen af de syv dage, tilbagebetales depositummet.

Der skal påregnes to til tre måneder til berigtigelsen hos notaren, og ca. et år før der udstedes attest om, at skødet er registreret som tinglyst.

Notaren har eneret til at udfærdige skøder i Frankrig. Mægler eller sælger foreslår normalt en notar til at berigtige handlen. Køber eller dennes rådgiver kan vælge en anden notar. Notaren eller mægleren vil bede køber om papirerne vedrørende civilstand, hvilket er kopi af pas, dåbsattest, vielsesattest samt eventuel ægtepagt.

Køber skal tegne ny ejendomsforsikring m.v.

Franske ejendomslån er personlige og kan ikke overtages af køber. Køber betaler sådan kontant, men kan selv optage lån. Som udgangspunkt er en handel betinget af, at køber kan opnå finansiering.

Handlen berigtiges hos notaren ved, at sælger og køber underskriver skødet.

Køber betaler notar, stempel og registreringsafgifter. Notaren vil bede om et beløb til dækning af disse udgifter. Køber skal regne med 7 – 10 % i omkostninger udover den aftalte købesum. Heraf er notarens honorar 1 – 2 %. Resten er afgifter til den franske stat. Sælger betaler normalt mæglerhonorar, men det kan aftales at køber betaler. Honoraret er betydeligt.

Den kontante købesum betales ved den endelige underskrift hos notaren. Når skødet er endeligt underskrevet af notaren, kan køber overtage ejendommen.

Ejendommen overtages den dag notaren udsteder skødet. Skødet er endeligt og udgør købers adkomst den dag det udstedes af notaren. Det indsendes af notaren til notering i den regionale tingbog, men er gyldigt fra udstedelsesdatoen.

Læs mere om køb af fast ejendom i Frankrig:
Køb af fast ejendom i Frankrig - Trin for trin
Køb af fast ejendom i Frankrig - i selskabsform
Arv af fast ejendom i Frankrig

Skat af feriebolig i Frankrig 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.

Version til udskriftVersion til udskrift Send til en venSend til en ven




EDC Max Immo

IHC Plan: International Sygesikring